Vi ønsker os…
Vi ønsker os… I 50 år har Studio 73 bidraget til kulturlivet. Siden 1973 har foreningen bidraget med teater, musik og meget andet sjovt til glæde for borgere i Vejen og omegn.De første mange år med revyer, hvor man kærligt ”spiddede” byens spidser, politikere og andre spøjse personligheder, der gjorde sig bemærket på en eller anden måde. Efter nogle år havde revyerne svært ved at bære sig selv mere. Foreningen udvidede repertoiret med bl.a. musicals, matinéer, cafe-aftener, og også med stykker fra den mere seriøse side af teaterverdenen. Studio 73 har altid haft fokus på børne- og ungeteater til gavn for mange børn og unge, som her har fundet glæde i de fællesskaber, som er skabt i den forbindelse. Vi er faktisk lidt stolte over at kunne fortælle, at flere af de børn/unge, som vi har haft igennem denne afdeling af foreningen, er gået videre herfra og har kunnet gøre…
Pauline – Studio 73
Pauline gæster Studio 73 Pauline på Klos Hold tour Hele Danmark kommer på klos hold af Pauline Dørene åbner kl. 19Koncerten starter kl. 20Pris: kr. 175 + GebyrBilletter: Klik her Pressetekst: Hele Danmark kommer på klos hold af Pauline Med det anmelderroste debutalbum Noget For Nogen og utallige liveshows i bagagen, drager Pauline rundt i hele landet, på sin intime Klos Hold-tour. Paulines musik har noget på hjerte. Med sine poetisk drømmende tekster og sit moderne bud på finurlig og eftertænksom pop, har Pauline for alvor fejet benene væk under dansk musik. Der opstår noget magisk i mødet med Paulines musik rundt på de danske scener – noget som hun har glædet sig til at udforske nærmere. Navnet ”Klos Hold” kommer af Paulines ønske om at kunne give sine fans en ny måde at opleve hendes musik i rum, hvor der er plads til eftertanke og nærhed.…
50 år markeres med pomp og pragt: Kendt revykunstner har været med som coach
50 år markeres med pomp og pragt: Kendt revykunstner har været med som coach 23 skuespillere er så småt begyndt at øve på en musikalsk forestilling, der markerer et halvt århundrede med teater i Vejen. Et festskrift er også under planlægning. Vejen: Skal der være fest, så lad der være fest. Multikulturhuset Studio 73 i Vejen giver den gas, når 50 året skal fejres med både reception, et jubilæumsskrift og en jubilæumsforestilling. – Flere er inde over skrivedelen og dækker de forskellige perioder. Vi har været rundt og spørge talenter, der har været gennem vores forening, om de har lyst til at lave indslag. Dem, vi har spurgt, har takket ja, siger formand Christoffer Vindbjerg Kristensen. Samtidig skal foreningen ud med raslebøssen hos potentielle sponsorere. Velkommen indenfor. Formand Christoffer Vindbjerg Kristensen og de gæve kolleger fra har tænkt sig at lave et brag af en jubilæumsforestilling . Foto: Brian Lindholt…