Signe Svendsen på Studioscenen d. 30. oktober 2021.
Til SOLO koncerterne i 2021 er Signe Svendsen alene, – på scenen. Men med hendes historier, et lille arsenal af små virkemidler og et fuldkomment nærvær, får publikum mange forskellige udtryk på sådan en aften.
Signe Svendsen står solidt på de danske livescener. Hun har i årevis betrådt de samme scener rundt om i landet – sammen med Niels Hausgaard, med eget band og oftere og oftere – alene.
Signe Svendsen kan noget med følelser og er som få i stand til at synge sange om det der virkelig betyder noget; fællesskab, nærvær, medmenneskelig og relationer. Signe formår både at røre og underholde publikum på samme tid.
Og når sangenes fortællinger er pakket ind i en musikalsk enkelthed, som man føler man kender fra første strofe – formår sangene & Signe at kravle helt ind under huden på publikum.
”Jeg skriver jo med afsæt i mit liv, men det skal helst blive til en fælles fortælling, når jeg står på scenen. Vi rammes jo alle af det liv, der både forbløffer, spænder ben og løfter os op.
Jeg laver derfor altid en pagt med publikum, når jeg træder op på scenen alene.
Vi er i det her sammen! Og det vil folk gerne. Den direkte kontakt imellem dem og mig. Definitionen på fællesskab.”
Signe.
Studioscenen.
30. oktober 2021 kl. 20.00
Billetkøb: billetexpressen ( se under arrangementer)